Kategori: Nyheder

Bibelundervisning

Er du interesseret i bibelundervisning for voksne med hjælp til praktisk kristendom?

Udfyld dette spørgeskema – så hjælper du med at vurdere behovet, samt hvor ofte og hvornår der skal være undervisning

Lovsang i børnehøjde

 

Søndag d. 30 april var lovsangen i Herning Bykirke i børnehøjde.

Lovsangsbandet havde nemlig udvidet med nye lovende talenter.

Det var en skøn oplevelse at se glæden i alles øjne, og stoltheden i børnenes, men vi lovpriste vores hyrde.¨

 

I dagens prædiken forkyndte Brian Christensen om: “Hvordan handler hyrden ? Han søger, udfrier, fører tilbage, vogter, styrker, passer på og ofrer sig.
Ulven jager os fra hinanden, men hyrden samler, og får os til at gå i samme retning.”

Konfirmationsgudstjeneste lørdag den 6. maj kl 10

Denne dag bliver en stor dag i Herning Bykirke, for Lina Kjeldsen og Maja Pedersen fra menigheden skal konfirmeres. Vi håber at rigtig mange af jer har lyst til at komme og være med til at fejre dem!
Lina og Maja er en del af vores menighed, og derfor synes vi, det er vigtigt, at vi også bakker op om dem og at de har valgt at sige ja til den pagt som Gud allerede sluttede med dem dengang de blev døbt. 

NB: Konfirmationsgudstjenesten er en lørdag og derfor vil der ikke være normal gudstjeneste om søndagen, dagen efter.

Herning Bykirke på Menighedscamp 22.-29. juli

Kom med på Menighedscamp til sommer!

Menighedscamp er en del af Hjallerup Bibelcamping. Vi tager afsted sammen fra Herning Bykirke, og bor samlet på pladsen. Vi var en god flok afsted sidste år, og vi håber at blive endnu flere næste år! Du kunne også invitere hele din smågruppe med 🙂

Hvis du vil bo sammen med os andre i Herning Bykirke, så husk ved tilmeldingen at angive at du vil bo i gruppen “Herning Bykirke”! Hvis du vil være sikker på at bo i vores gruppe, så er tilmeldingsfristen 1. juni.

Læs mere:

www.hjallerupbibelcamping.dk (her tilmelder man sig!)
www.menighedscamp.splashthat.com
www.facebook.com/hjallerupbibelcamping (her får du opdateringer)

www.facebook.com/groups/hbmcamp (en gruppe for os i Herning Bykirke der tager på Menighedscamp)

Nyt initiativ: Morgenbøn hver onsdag morgen

At begynde dagen i bøn. At bede for kirken. At bede for vores dag. At bede for kolleger. At bede for hinanden. Med hinanden.
At begynde dagen i tak. Takke for kirken. Takke for frelsen, for syndernes forladelse. Takke for mennesker. Tak til Gud.
At begynde dagen i stilhed. Stille for Gud. Stille med sig selv.

Hver onsdag morgen kl 8-8.20 (med mindre andet fremgår) kan du være med til morgenbøn i Herning Bykirke. Alle er velkomne. Vi læser søndagens tekst, beder og takker. Du kan bede alene, eller sammen med andre!

Interview: Det betyder noget at være med

I forbindelse med årsfest og generalforsamling den 11. marts stillede vi Daniel Videbæk Vendelbo en række spørgsmål.

Generalforsamlinger har ofte ry for at være afskrækkende. Hvorfor valgte du at komme til generalforsamlingen i dag?
Daniel siger her, at det er en del af at komme i en menighed at deltage til generalforsamlingen. Man må engagere sig i menigheden. Høre, hvad der sker i menigheden – også tørre ting som ex økonomi. Et spændende emne til dagens generalforsamling var efter Daniels mening det nye tiltag om begravelseshjælp.

Tænker du i løbet af året over bestyrelsens arbejde?
Nej. Han mener at det skal tolkes positivt. Det er bestyrelsen, som trækker i trådene. Når man ikke tænker over det, så er det fordi det fungerer.

Betyder det noget for dig, hvem der bliver valgt ind i bestyrelsen?
Det mener Daniel helt sikkert det gør. Det er også derfor han kommer til generalforsamlingen. Han tror at Gud nok skal trække dem i bestyrelsen, som der er behov for. Daniel synes at det er godt, at de nye kandidater præsenterer sig før valget, så man ved lidt om, hvad de står for.

Kunne du selv finde på at stille op til bestyrelsen på et tidspunkt?
Ikke på nuværende tidspunkt, da Daniel oplever, at der er brug for ham andre steder. Måske på et senere tidspunkt.

Føler du ejerskab og medansvar for Herning Bykirke? Beskriv hvorfor/hvorfor ikke?
Ja! Daniel deltager i grupper og arbejdsopgaver. Det at man selv forvalter den økonomiske støtte medvirker til øget ejerskabsfølelse. Arbejdet med de nye lokaler på Poppelvej, gjorde at man følte både ejerskab og fællesskab. Daniel føler sig hjemme, når han kommer til gudstjeneste i Herning Bykirke.

Dagen i dag er jo også en årsfest. Hvad forstår du ved det?
Daniel mener, at dagen er en dag, hvor man ser tilbage på det forgangne år, og glædes over det. Han ser positivt tilbage på det sidste år.

Synes du at det er en god ide at kombinere årsfest og generalforsamling? Hvorfor/hvorfor ikke?
Dette svarer Daniel ja til. Det gør, at der kommer flere til generalforsamling. Han understreger, at der er vigtigt, at der er et godt program for børnene, for ellers kommer forældrene heller ikke.

Opdatering fra generalforsamlingen

Lørdag d. 11. marts blev der afholdt generalforsamling i Herning Bykirke. Her kan du i overskriftsform læse hvad der blev talt om og besluttet.

Fra formanden

Formand for menighedsledelsen Bjarne Carlsen startede med at sige, at vi arbejder, og fortsat vil arbejde med vores mission ”Gud møder os, vi møder Gud og Flere møder Gud”. For første gang kunne vi afholde generalforsamling i vore egne lokaler. Bjarne gav en stor tak til menigheden for tid, kræfter, forbøn og penge.

Præsten havde ordet

Herefter var det Bykirkens præst Søren Mejer Overby der havde ordet. Han kunne berette, at der nu er 208 medlemmer i Herning Bykirke. Han viste en oversigt over den daglige ledelse, og dennes ansvarsområder. I den sammenhæng blev det oplyst, at der mangles en person i den daglige ledelse til at have ansvar for området mission og diakoni. Søren understregede hvor fantastisk det er, at menigheden er så god til at komme med ideer, og opstarte nye temaer.

Herning Bykirke tilslutter sig begravelsesordning

Det blev besluttet med stort flertal, at Herning Bykirke tilslutter sig ELNs begravelseshjælp, så alle medlemmer er omfattet af denne ordning.
Som en konsekvens heraf blev det også besluttet at kontingentet fra 2018 stiger med 100 kr. til 300 kr. pr. år per voksne medlem.

Valget til menighedsledelsen blev således

Kristina Bøytler Nøhr og Per Hundal blev stemt ind i menighedsledelsen, og det betyder at menighedsledelsen nu se sådan ud. De konstituerer sig på næste møde.

  • Kristina Bøytler Nøhr (på valg i 2020)
  • Per Hundal (på valg i 2020)
  • Bjarne Carlsen (på valg i 2019)
  • Mette Andersen (på valg i 2019)
  • Christian Benner Mikkelsen (på valg i 2018)
  • Lone Moesgaard Poulsen (1. suppleant – indtræder direkte i menighedsledelsen)

Suppleanter udenfor menighedsledelsen:

  • Kasper Thestrup Mørch (2. suppleant)
  • Inger Hargaard Christiansen (3. suppleant)

Alle suppleanter er valgt for et år, og er derfor på valg igen i 2018.

Nyt minibibliotek

Vi vil gerne opstarte et lille minibibliotek her i kirken, hvor man kan låne kristne bøger, bibelstudiehæfter og film.

Idéen

Tanken er at vi lige så godt kan gavne hinanden med nogle af de bøger der alligevel står og samler støv hjemme på reolen.
For eksempel kunne det være at det bibelstudiehæfte man havde brugt i sin smågruppe kunne sættes ned på biblioteket, så en anden smågruppe kunne få glæde af det.

 

Sådan gør I, hvis I vil være med

Det kunne være dejligt, hvis I ville donere nogle af jeres brugte, bøger, CD´er og film, så andre kan få glæde af dem.

Konkret foregår det sådan, at I lægger jeres bøger og lignende på bordet i kirkens foyer. Så vil Henrik Hejberg og Robert Carlsen tage sig af at organisere det indleverede. Der kommer mere information, når selve biblioteket er etableret.

 

På forhånd tusind tak!
Robert og Henrik

Ny hjemmeside

Vores kommunikationsteam har knoklet for at få den nye hjemmeside klar til Herning Bykirke, og NU ER DEN HER ENDELIGT!

Grundet en masse tidspres, har siden stadigvæk sine mangler, men vi forventer at disse er fikset indenfor et par måneder.

Vi håber i kan lide siden. Sig endeligt til hvis i har feedback vedr. side – vi tager i mod med kyshånd 😉

Næste gudstjeneste: