Frivillig i Herning Bykirke

Frivillig

Alle er vigtige: I det Nye Testamente beskrives det at være menighed, som at være lemmer på et legeme. Alle lemmer er nødvendige og betydningsfulde. Ligesom legemet vil vi bevæge os sammen og for hinanden som menighed.

Vi tjener hinanden: Det er derfor vigtigt for os, at vi i Herning Bykirke hjælper og tjener hinanden med de gaver og evner, som vi hver især har fået af Gud. Hvis vi gør det, så oplever vi, at det bliver til velsignelse for os selv og fællesskabet.

Vi har brug for, at mange tjener og hjælper med de opgaver, som findes i menigheden. Vores menighed fungerer og trives, når vi løfter i fællesskab.

Her kan læse om de forskellige tjenesteteams, hvor du kan bidrage og være med til at bære menigheden. Hvis du vil vide mere, eller har lyst til at være med, så kontakt teamlederen for det konkrete team. Vi har altid brug for hjælp

Du kan udfylde et tjenesteskema via dette link. Det er uforpligtende at udfylde skemaet. Du tilkendegiver kun dine interesseområder til relevante teams/menighedsledelsen. Du kan udfylde skemaet, uanset om du er medlem eller ej.

Tjenesteteams

i Herning Bykirke

Gudstjenesteledere

Planlægger i fællesskab med præsten vores gudstjenester.

Formålet er:

  • At planlægge gudstjenester på en måde, der skaber gode rammer for Guds Ord og Ånd og menneskers kreativitet.
  • At lede gudstjenester, så der er en tydelig sammenhæng, en åben atmosfære og et godt budskab, så Gud møder os, vi møder hinanden og flere møder Gud

Menigheden er en aktiv del i gudstjenesten og gudstjenestelederen står blandt andet for at:

  • finde personer til tekstlæstning, indgangsbøn og kirkebøn
  • finde og koordinere videoklip samt andre indslag
  • koordinere med lovsangsband, præst og børne- og juniorkirke

Teamleder

Minikirke

Minikirken er et tilbud under gudstjenesterne til forældre med børn i alderen 0-4 år.

Vi mødes i caféen, hvor vi synger nogle sange sammen, hører en kort bibelhistorie og beder fadervor. Derefter er der tid at lege og hygge. Børnene følges med en voksen.

Der er ikke noget team omkring minikirken, da minikirken består i kraft af at de forældre der dukker op til minikirke og tager initiativ til at holde minikirke ud fra de redskaber der er i minikirkens kuffert :-)

 

Teamleder

Ingen indlæg fundet.

Børnekirketeam

Arrangerer børnekirke til vores gudstjenester

Børnekirketeamet udvikler tilbud til børn og familier i Herning Bykirke. At sidde helt stille på en stol og lytter til en prædiken kan være en udfordring. Især hvis man er fem år og bare har lyst til at springe højt af glæde. Vi ønsker, at kirkens børn uhindret må lære Jesus at kende. Her spiller børnekirketeamet en central rolle. Under prædiken afholder børnekirketeamet kirke for børn i alderen 4-8 år.

Andre gange afholdes familiegudstjenester, hvor børn og voksne deltager i hele gudstjenesten sammen. Disse er vi også med til at arrangere.

NB: Der indhentes børneattester på alle ledere i børnekirken.

Teamleder

Juniorkirketeam

Arrangerer juniorkirke til vores gudstjenester

Juniorkirketeamet udvikler tilbud til juniorer i Herning Bykirke. Lige nu afholder vi juniorkirke hver søndag under gudstjenesterne. Vi fortæller bibelhistorier, snakker om emner der optager os og taler om hvad Jesus siger ind i det. Vi beder sammen, hygger sammen og det man ellers gør når man er junior.

NB: Der indhentes børneattester på alle ledere i juniorkirken.

Teamleder

Frans Thusholt

Frans Thusholt

61 28 48 76

Forplejningsteam

Står for mad og kaffe efter vores gudstjenester.

Måltidet er et sted for fællesskab. Over en kop kaffe eller et måltid mad ønsker vi at fælleskabet må vokse i nærvær. Rammerne for at dette kan ske, bliver hjulpet på vej af forplejningsteamet.

Teamet arrangerer, hvornår der er spisning og kaffe i forbindelse med gudstjenesterne. De står for indkøb samt koordinering af forplejningen. Derudover har de ansvar for, at dem der hjælper med kaffe og spisning ved, hvad de skal gøre.

Teamleder

Lovsangsteam

Leder lovsang til vores gudstjenester

Vi tilbeder og lovpriser Gud med musik, sang og salmer. Lovsangteamet leder lovsangen til vores gudstjenester. Herved kan vi uanset temperament, alder og humør tilbede og lovsynge Gud frit. Teamet udvikler det musikalske udtryk, og har opgaven at være tydelige og afslappede i ledelsen af lovsangen. I samarbejde med blandt andet præsten udvælges sange, som indholdsmæssig er relevant og nærværende i forhold til hele gudstjenestens udtryk.

Overvejer du at være med i et af kirkens band eller være forsanger, så kontakt endelig en af et af bandsene eller vores leder for lovsangsteamet.

Teamleder

Eventteam

At være kirke er ikke bare søndag formiddag. Menighedens fælleskab er Guds kirke. I eventteamet sættes fokus på at styrke fællesskabet i menigheden samt til andre kirkelige eller ikke-kirkelige sammenhænge.

Teamet arrangerer og koordinerer de aktiviteter i menigheden, som ikke er direkte knyttet til gudstjenesterne, men som giver tid og rum for styrkelse af fællesskabet. Eksempelvis kan menighedslejr, menighedsudflugt, temadage og fælles organisering af menighedscamp nævnes.

Teamleder

Husteam

Ansvarlig for vores lokaler på Poppelvej

Lokalerne på Poppelvej 3a er de fysiske rammer for Herning Bykirke. Her er vores kirkerum, vores café og rammer for aktiviteter henvendt til alle aldre. Her har vores præst kontor. Husteamet sørger for, at lokalernes stand er i orden ved blandt andet at koordinere vedligeholdelse og reparationer. Alle medlemmer af Herning Bykirke deltager i en rengøringsordning, som ligeledes koordineres af husteamet. Husteamet står blandt andet for nedenstående.

  • koordinering af rengøringsordning, vedligeholdelse og reparation.
  • diverse indkøb
  • booking af lokaler

Teamleder

Teknikteam

Styrer lyd og skærm til vores gudstjenester.

I Herning Bykirke har vi intet alterbillede, i stedet har et simpelt trækors fået den centrale plads. Ved siden af korset formidles Ordet på skærm og gennem lyd. Teknikteamet har ansvar for denne formidling af blandt andet bibeltekster, sangtekster, billeder, video, meddelelser samt lyd fra band, præst osv. Desuden optager teknikteamet prædikener til hjemmesiden.

Teamleder

Velkomstteam

Byder velkommen til vores gudstjenester

Alle skal føle sig godt tilpas, imødekommet og set i forbindelse med vores gudstjenester. Det er en opgave for hele menigheden. Velkomstteamet har dog en særlig rolle i at se og lægge mærke til folk, uanset om man kommer for første gang eller er kommet i kirken længe. Velkomstteamets opgave er at byde velkommen, når folk kommer til gudstjeneste, svare på spørgsmål fra folk, der gerne vil vide mere om Herning Bykirke og arbejde på, at den enkelte i menigheden bliver set.

Teamleder

Praktisk team

Har styr på alt det praktiske til vores gudstjenester.

En gudstjeneste har mange elementer, hvor nogle er mere synlige end andre. Praktisk team sørger for alle de ting, vi ikke opdager, før de mangler. Uden praktisk team ville vi mangle vand til dåb og brød til nadver. Praktisk teams opgaver er dermed at tage ansvar for opstilling og klargøring før gudstjenesten samt oprydning bagefter. De sørger for, at der er styr på alle praktiske elementer i forbindelse med vores gudstjenester.

Teamleder

Kommunikationsteam

Organiserer og layouter alt det skriftlige vi kommunikerer.

Formidling af menighedslivet i Herning Bykirke sker blandt ved udsendelse af nyhedsbreve, hvor menighedesledelse og teams kan kommunikere med medlemmer af kirken og andre interesserede. Kommunikationsteamet står for udsendelsen af nyhedsbrevene og opdatering af hjemmesiden. Ved aktiviteter som fx menighedslejr eller legestue kan teamet hjælpe andre teams med udarbejdelse af flyers, plakater og lignende.

Teamleder

Legestueteam

Arrangerer legestue alle onsdage i lige uger.

Legestuen er et fællesskab for forældre med børn i alderen 0-6 år. Vi synger en masse sange, fortæller bibelhistorier, leger sammen og hygger os i hinandens selskab. I centrum står Jesus.

NB: Vi indhenter børneattester på alle ledere i legestuen.

Teamleder

Hjælpe til gudstjeneste

Opgaver for enkeltpersoner under gudstjenesten

Der er velsignelse i at deltage aktivt i menighedarbejdet – både for os selv og fællesskabet. Vores menighed fungerer og trives, når vi løfter i fællesskab. Ved vores gudstjenester medvirker mange forskellige frivillige.

Nogle af opgaverne løses af faste teams, men vi har også opgaver, som enkeltpersoner kan varetage. Flere af opgaverne er enkeltstående, mens andre er turnusopgaver, hvor du hjælper 2-3 gange per halvår.

Der er brug for hjælp til følgende:

  • bede indgangsbøn
  • lede vores menighedsbøn
  • være forbeder
  • læse bibeltekst (turnusopgave)
  • uddele nadver (turnusopgave)

Hvis du har lyst til at hjælpe med opgaverne, kan du melde dig via dette link. Alternativt kan du udfylde en seddel i kirkens foyer.

Efterfølgende kontakter en af vores gudstjenesteledere dig, når de har brug for din hjælp.

Kontakt teamleder: Peter Bruun (41 13 51 50 eller peterbruun100@gmail.com)

Jeg har en idé!

Der er brug for dig!

Der er brug for dine idéer, initiativer og visioner for Herning Bykirke. Alt som skaber liv og bære med på den vision vores menighed har, vil vi gerne være med til at fremme.

Så lad dine idéer blive kendt og lad vores kirke blive til endnu større velsignelse for mange. Vi vil gerne høre fra dig, hvis du har idéer eller tanker – eksempelvis:

  • et arrangement du har lyst til at iværksætte
  • et fællesskab du gerne vil opstarte
  • et initiativ til en gudstjeneste
  • et område du brænder for skal vokse eller ændres
  • en målgruppe du har lyst til at gøre noget for

Kontakt præst Søren Overby (42 46 58 37 eller soeren@herningbykirke.dk), så I kan tale om idéerne og/eller sætte dig i forbindelse med en anden relevant person.

Vi vil meget gerne høre om idéerne og skabe grobund for nye initiativer.

Næste Gudstjeneste

søn 26

Gudstjeneste

26. november , 10:00 - 10:30