Arrangementer

Årskalender

 Der er faste arrangementer, som hvert år gentager sig. Du kan få et overblik over dem på årshjulet nedenfor. Hvis du abonnerer på vores kalender, får du automatisk disse arrangementer i din kalender

Menighedsfest og generalforsamling (marts/april)

Denne dag er obligatorisk for alle medlemmer i Herning Bykirke. Generalforsamlingen er stedet, hvor kursen sættes, ledelsen vælges og hvor meninger krydses.

Menighedscamp (juli)

Bibelcamping i Hjallerup, hvor vi tilmelder os sammen, hvorved vi bor på samme gade.

Menighedslejr (oktober)

Første weekend i efterårsferien byder på fællesskab med Gud og hinanden idet vi tager på menighedeslejr.

Fødselsdagsgudstjeneste og julefrokost (november/december)

Vi fejrer menighedens fødselsdag den første søndag i advent og holder julefrokost efter gudstjenesten.

Tro & Liv

Aktuel kalender

Denne side er ikke helt klar endnu. Se kalenderen her

Legestue

Legestuen er et fællesskab for forældre med børn i alderen 0-6 år. Vi mødes onsdage i lige uger (pånær i skolernes ferie).

Kom og leg med i et fællesskab på tværs af menneskelige og kulturelle forskelle.Vi synger en masse sange, leger sammen og hygger os i hinandens selskab. I centrum står Jesus. Uden ham kunne vi hverken synge eller lege.

Jesus siger i Bibelen

“Lad de små børn komme til mig. Det må I ikke hindre dem i for himmeriget er deres”.

Vi ønsker, at alle børn og voksne må lære Jesus at kende og vide at de er elsket. Derfor vil vi hver gang høre en historie fra Bibelen og synge sange om ham.

Legestue mødes hver anden onsdag (lige uger) på Poppelvej 3a, hvor der er løbende ankomst fra kl. 9.15. Se datoerne her eller abonnér på legestuens kalender. Det er gratis at deltage og det kræver ingen tilmelding. Husk at medbringe en madpakke. Blive medlem af legestuens facebookgruppe for at holde dig opdateret med aktuelle nyheder og evt. ændringer.

Typisk program for legestue

9:15 Løbende ankomst
9:30 Samling med velkomstsang, bibelfortælling, sang og leg
10:30 Vi spiser vores medbragte madpakker. Efter madpakkerne er der mulighed for at lege med vores legesager
11:20 Samling med farvelsange

Mødregruppen

Menighedens mødregruppe er for alle som er på barsel – både dem som stadig venter på baby og dem som har født. Alle er hjertelig velkomne.

Gruppen mødes hver anden uge hjemme hos mødrene i gruppen, hvor vi hygger, snakker og leger med børnene. Gruppen fungerer som en helt almindelig kommunal mødregruppe, bortset fra at alle der har lyst gerne må være med.

Følg vores gruppe på Facebook. Her hjælper vi hinanden, giver gode råd og deler forskellige babyrelaterede arrangementer. Derudover finder du dato og sted for næste gang vi mødes.

Frirum

– aftener til nærvær og fordybelse
– fire gange om året

NB!: FRIRUM holder for tiden pause.
Nærvær med Gud er essentielt i en travl hverdag. Vi har brug for at stoppe op og være stille. Vi ønsker at skabe et frirum til nærvær og fordybelse.

Fire aftener om året inviterer Herning Bykirke dig til Frirum. Et frirum fri for fordømmelse, forventninger, opgaver, travlhed, bekymringer og alt det andet som tynger. Her kan du læne dig tilbage og lade dig fylde af Guds Ord og Guds Ånd. Dette er tid til dig og Gud!

Frirum ledes af en lovsangsleder, som sætter rammerne for aftenen med stille akustisk musik, mens du får mulighed for at være stille og give Gud plads til at tale til dig. Formålet med Frirum er ikke at holde lovsangsaften i traditionel forstand, men at give plads til fordybelse i en enkel og smuk lovsang, hvor sangene taler for sig selv. Alle er velkomne.

Sociale initiativer

I Herning Bykirke opstår der ofte forskellige sociale initativer, som alle er velkomne til at deltage i. For tiden er følgende initiativer aktuelle:

Sportsaftener

  • Hvor: MKF (Midtjyllands Kristne Friskole)
  • Hvornår: de fleste onsdage aftener i vinterhalvåret fra kl 20.

Spilleaftener

  • Hvor: i kirkens café
  • Hvornår: de fleste onsdag aftener fra kl 19.30

Kreaaftener

  • Hvor: Ofte i kirkens lokaler, men indimellem også i private hjem.
  • Hvornår: Når initiativet tages.

For alle initiativerne gælder det at de annonceres til gudstjenester og i vores facebookgruppe, hvor du også kan læse mere om initiativerne. 

Menighedslejr

Mere info kommer snart

Årsfest & generalforsamling

Næste gudstjeneste: