DÅB

Gudstjenster > Kirkelige handlinger > Dåb

Dåb

Det er en kæmpe gave at blive døbt. Her bliver man på en måde adopteret af Gud, så man fremover kan kalde Gud for sin far. Det gælder uanset, om man bliver døbt som barn eller voksen. Dåb foregår i forbindelse med en gudstjeneste søndag formiddag.

Barnedåb

Kontakt præsten(her) og aftal tidspunkt for dåben
I god tid før den søndag, I ønsker jeres barn døbt, aftales dato og tidspunkt for dåben med præsten. I aftaler også et tidspunkt for et møde med præsten forud for dåben, som typisk foregår hjemme hos jer. Her vil præsten blandt andet tale med jer om, hvad dåb er og om forløbet til gudstjenesten.

Faddere
Barnet skal have mellem to og fem faddere, som selv skal være døbte og som minimum være konfirmeret. Fadderne er vidner til selve dåben og har medansvar for at fortælle barnet, hvad det betyder at være døbt.

Fødsels- og navneattest
I en frimenighed er dåb og navngivning ikke knyttet sammen ligesom i folkekirken. Derfor er det jeres ansvar, at få barnet registreret med navn forud for dåben. I skal have en “Fødsels- og navneattest”, som er jeres barns officielle dokument med borgerlig gyldighed. Dette sker via borger.dk og I får mere information om dette fra præsten, når I har kontaktet ham.

Voksendåb´

Er du ikke døbt, men ønsker at blive det, så er det muligt. Kontakt præsten (her), for at aftale nærmere.

Næste Gudstjeneste

Gudstjeneste

30. juli , 10:00 - 11:30

Kommende begivenheder

Gudstjeneste

30. juli , 10:00 - 11:30

Gudstjeneste

6. august , 10:00 - 11:30