FORBØN

Fællesskab > Omsorg > Forbøn

Forbøn

Gud har givet os hjælp og store løfter. Det ønsker vi, at menigheden i Herning Bykirke til stadighed må blive mindet om og gøre brug af. 

Vi oplever alle at komme ud for svære perioder, smerter og tab i livet, hvad enten vi tror på Gud eller ej. Men vi har som kristne fået et helt særligt løfte i de svære tider. Vi opfordres til, i alle ting, at komme til Gud med vore ønsker (Filip. 4,6). Jesus opfordrer os også til at bede, søge og banke på. (Matt. 7,7)

“Vær glade i håbet
udholdende i trængslen
vedholdende i bønnen”.
                        Rom. 12,12
 

Personlig bøn

Vi vil derfor gerne hjælpe og opmuntre dig til, med stor frimodighed, at blive ved med at bede om det du ønsker, selvom du måske ikke umiddelbart får opfyldt dit ønske, som du gerne vil. Vi oplever, at Gud hører bøn og griber ind i menneskers liv.

Forbøn ved gudstjenester

I forbindelse med næsten alle gudstjenester er der mulighed for forbøn. Det betyder, at et andet menneske beder på vegne af dig. Forbønnen finder sted under nadveren, hvor der vil være én eller to fra menigheden, der står til rådighed. Du kan ganske kort fortælle om dit forbønsemne, hvorefter forbederen beder for dig. 

Alle kan blive bedt for. Store og små, unge og ældre, alene eller sammen med andre. Intet er for småt, og intet er for stort. 

Forbøn under private rammer

Hvis du brug for en samtale, eventuelt sammen med forbøn, er du velkommen til at kontakte en af vores præster, eller en anden i kirken som du har tillid til. Vi vil gerne opmuntre dig til at være pågående og afprøve de løfter, som Jesus gav: Bed, søg, bank på, så vil Han lukke op for dig! Kom frimodigt!

Næste Gudstjeneste

Gudstjeneste

30. juli , 10:00 - 11:30

Kommende begivenheder

Gudstjeneste

30. juli , 10:00 - 11:30

Gudstjeneste

6. august , 10:00 - 11:30